Velkommen til min blog.
Jeg har længe gået og puslet med ideen om at lave en blog, hvor jeg kan dele og sælge mine kort og andre kreationer. Og nu er den så en realitet. Det er ret fantastisk - og lidt mærkeligt - at jeg nu kan kalde mig blogger.
Mit navn er Helle, og jeg bor i et lille hus sammen med mine to dejlige piger, vores lille kat og en nyligt anskaffet hamster ved navn Elvira Madigan Hamster.
Jeg har vist altid været kreativ, og jeg har været omkring mange forskellige kreative hobbies, før jeg tabte mit hjerte til det at lave kort. Ind imellem scrapper jeg dog også lidt, og jeg kan også finde på at finde hæklenålen frem.
Jeg glæder mig til at dele mine kreative syslerier med jer, og jeg håber, at rigtigt mange har lyst til at følge med. Skriv også meget gerne en kommentar, hvis I har spørgsmål.